top of page

Generalforsamling i Jerup Borgerforening

for 15 timer siden
2 min læsning

Jerup Borgerforening inviterer alle medlemmer til årets ordinære generalforsamling


📅 Onsdag den 11. november

🕖 Kl. 19.00

📍 Biblioteket, Jerup Landsby Center


En forening i udvikling har brug for flere kræfter

Jerup Borgerforening har gennem de seneste år oplevet en rigtig positiv udvikling. Vi har skabt nye aktiviteter, styrket eksisterende traditioner og sat gang i ambitiøse projekter, der skal være med til at gøre Jerup til et endnu bedre sted at bo og leve.


Det er en udvikling, vi er stolte af, og som kun er mulig takket være de frivillige, der bidrager med tid, idéer og engagement. Men udviklingen stiller også større krav til foreningen.


I dag er vi for få medlemmer i bestyrelsen og lever derfor ikke op til det antal, vores vedtægter kræver. Det er ikke en holdbar situation, og hvis vi skal fortsætte den positive udvikling, er det nødvendigt, at flere har lyst til at tage del i ansvaret.


Derfor er årets generalforsamling særlig vigtig.

Vi har brug for flere mennesker, der vil være med til at præge foreningens fremtid. Du behøver hverken have erfaring med bestyrelsesarbejde eller kunne påtage dig alle mulige opgaver. Det vigtigste er, at du har lyst til at bidrage til fællesskabet og udviklingen i Jerup.


På generalforsamlingen ser vi tilbage på årets arbejde, gennemgår foreningens økonomi og fortæller om de projekter og aktiviteter, der er i gang. Der bliver naturligvis også mulighed for at stille spørgsmål, dele idéer og få indflydelse på den retning, foreningen skal bevæge sig i.


Vi håber derfor, at rigtig mange medlemmer vil møde op. Både jer, der er nysgerrige på bestyrelsesarbejdet, og jer, der blot ønsker at følge med og tage del i samtalen om Jerups fremtid.


Generalforsamlingens dagsorden

  1. Valg af dirigent

  2. Formandens årsberetning, v. Katrine Arp

  3. Forelæggelse af regnskab for godkendelse, v. Katrine Arp

  4. Information om bestyrelsesarbejdet i Jerup Landsby Center, v. Katrine Arp

  5. Status på igangværende projekter, v. Mette Steen Larsen

    1. Liv om Søen

    2. Byudsmykning

    3. Cykelsponsor til hjertestartere

  6. Præsentation og status på foreningens forskellige aktivitetsgrupper, v. Katrine Arp

    1. Flaggruppe

    2. Lygtemænd

    3. Sommer ved Søen

    4. Halloween

  7. Behandling af indkomne forslag

  8. Valg til bestyrelsen

    1. Katrine Arp genopstiller

    2. Mette Steen Larsen genopstiller

    3. Marina Oscarsson genopstiller

    4. Janni Houmann Christensen genopstiller ikke

  9. Information om bogholder / revisor

  10. Eventuelt


Indsendelse af forslag 

Har du forslag, der skal behandles på generalforsamlingen? Send dem skriftligt til bestyrelsen senest 7 dage før generalforsamlingen.

Postadresse: Sindalvej 4C, 9981 Jerup


Vi håber at se så mange som muligt til generalforsamlingen. Det er jeres mulighed for at få indflydelse på foreningens fremtid og dele jeres synspunkter med os og den kommende bestyrelsen.


Med venlig hilsen,

Jerup Borgerforening

Katrine Arp

+45 28 11 92 87


Kommentarer


© 2026 Jerup Borgerforening

bottom of page