NATUREN I JERUP
Jerup ligger midt på Skagens Odde, og er omringet af en helt unik natur, bestående af landets største rimme-dobbe landskab. Odden har stor interesse for geologer, fordi den er den største af sin art på verdensplan, og stadig frem til idag er i udvikling.[1] Oddedannelsen er foregået over de sidste 5-7.000 år, og både Skagerrak og Kattegat har bidraget med materiale til strandvoldene. På oddens nordligste halvdel er strandvoldene kun synlige få steder, idet den store sandflugtsperiode i 1500-1800 tallet har udvisket landskabets oprindelige træk. Men længere mod syd har sandflugten ikke haft nogen nævneværdig betydning, og her er sporene tydelige.[2] Det ses i særdeleshed i tre naturområder omkring Jerup:
KALMAR RIMMER
Kalmar Rimmer bliver af Danmarks Naturfredningsforening kaldt for “en af de bedst bevarede hemmeligheder i Vendsyssel”, som kun allermest lokale er fortrolige med.[3] Naturområdet består af 10 hektar varieret og frodigt virvar af løvtræer som røn og bævreasp, som sammen med de krogede egetræer hurtigt kan lede tanken hen på en eksotisk jungle. Her er det muligt for alvor at det strandvoldssystem, som ses overalt på Skagen Odde. Kalmar Rimmer er nemlig et af Danmarks få urskove: her har ploven aldrig gået, og her har leen aldrig slået. Sådan så her ud, før det nordligste Danmark blev befolket. Højdeforskellene er 3-6 m, og afstanden mellem rimmerne varierer mellem 10 og 20 m. Det øvrige areal er også kuperet, men i mindre velordnede formationer. Vegetationen i Kalmar Rimmer afviger fra det den normale vegetation i størstedelen af Skagens Oddes rimme-dobbe landskab. – Klitbakkerne er beklædt med hedelyng, bølget bunke og egepur. – Rimmerne er dækket af en frodig urskovsbevoksning af krogede og lavbevoksede ege, bavreasp og røn, samt engelsød , blåbær og tyttebær i bunden. – Dopperne adskiller sig også fra det normale vegetationsbillede. De er relativt tørre, og bunden dækkes især af liljekonval , majblomst , hedelyng , blåbær og alm. kohvede . Kun enkelte steder er der fugtigt nok til, at sphagnummosserne dominerer.[3] Området blev fredet i 1951[4], og er i dag en del af det EU-habittatområde, der indgår i Natura 2000 område 3.[5]
TOLSHAVE
Direkte syd for Jerup ligger det fredede naturområde Tolshave, hvor Danmarks største bestand af den truede sommerfugleart “hedepletvinge” lever. Naturområdet består af 154 hektar, og blev fredet i 2004.[6]. Det indgår også i Natura 2000 område 3. I Tolshave, hvor mindre arealer med hede, overdrev, mose, eng, græsmark, opdyrket jord, krat og skov ligger blandet imellem hinanden, er strandvoldsstrukturen overalt meget tydelig. De enkelte jordparceller er langstrakte og orienterede i retningen nordvest-sydøst, som er de gamle strandvoldes længderetning på dette sted. Strandvoldene er 2-5 m høje med meget varierende bredde. Ud af de 154 ha, som er fredede, er ca. 88 ha naturarealer som mose, hede, overdrev, eng og sø. Ca. 20 ha er bevokset med skov, og resten er agerjord. Der er flere kanaler, som afvander området. Som et led i fredningen hævedes vandstanden noget; det vil fremme etableringen eller fastholdelsen af den ønskede biotoptype, bl.a. ved at mindske tilgroningen med buske og træer.[2] Vegetationen indordner sig mere eller mindre åbenlyst efter rimme-doppedannelserne, tydeligst naturligvis, hvor de er intakte. Her er der stor forskel på plantevæksten på de tørre, sandede rimmer og i de fugtigere, tørvedannende dopper. Dopperne i området er gennemgående ikke så våde som de tilsvarende i f.eks. Råbjerg Mose, og de sure og ekstremt næringsfattige biotoper med rundbladet soldug, tuekæruld, næbfrø og rosmarinlyng mangler. Karakterplanterne på rimmerne er: – Dværgbuskene hedelyng , gråris , krybende pil, revling, tyttebær og enkelte steder hedemelbærris. – Græsserne bølget bunke og katteskæg. – Løvtræerene bævreasp , alm. røn og stilkeg . På skråningerne ned mod dopperne vokser blåbær, mosebølle, djævelsbid og det tuedannende græs blåtop. Hvor rimmerne er træbevoksede, finder man skovstjerne, alm. kohvede og liljekonval. I dopperne vokser typisk mosepors, tormentil, klokkelyng, kærtidsel, knopsiv, kattehale og alm. fredløs. Hvor rimmerne er jævnet ud over dopperne findes overdrevs- og engplanter som blåmunke, harekløver, blåklokke, musevikke, fløjlsgræs og tveskægget ærenpris. [2] Tolshave er foruden sin store bestand af hedepletvingen generelt rig på dagsommerfugle. Omkring 40 arter er registreret, hvilket er halvdelen af alle dagsommerfuglearter i Danmark. Mark-, skov- og klitperlemorssommerfugl, engblåfugl, isblåfugl, violetrandet ildfugl, kommabredpande og spættet bredpande er blandt de mindre almindelige arter som findes der.
RÅBJERG MOSE
Det kan diskuteres, om Råbjerg Mose skal indgå på en side om naturen i Jerup. Det ca. 600 hektar store naturområde ligger nær Napstjert, men smelter sammen med Jerup Hede. Kun de nordligste 98 hektar af mosen er fredet, men fordi de sammen med Kalmar Rimmer og Tolshave indgår i Natura 200 område 3, fortjener det en plads her på siden.[5] Vover man sig ind i Råbjeg Mose får man hurtigt fornemmelsen af at befinde sig langt fra civilisationen. Her finder man et geologisk landskab, hvis historie rækker 3-4000 år tilbage i tiden. I det såkaldte Litorinehav opstod strandvolde, der i dag kan ses som langstrakte, lave højderygge på 5-20 meters bredde liggende side om side adskilt af mere eller mindre fugtige lavninger. Derudover er Råbjerg Mose geologisk set i verdensklasse som et eksempel på krumoddedannelse.[7] På grund af landhævningen ligger rimmerne nu ca. 12 m over havets overflade. Dopperne ligger 2-3 meter lavere end rimmerne. Oprindeligt har de ligget som smalle lagunesøer mellem strandvoldene, men er i tidens løb groet til og omdannet til tørvemose. Dette kompleks af hede og mose rummer et plantesamfund af enestående karakter. – På de tørre, sandede rimmer finder man den sædvanlige hedevegetation som: Hedelyng, tyttebær, gråris, hedemelbærris, revling og græsarten bølget bunke. – I dopperne finder man: Klokkelyng, mosebølle, tranebær og rosmarinlyng. Ved selvsyn i forbindelse med inventeringen så vi store arealer dækket med tuekæruld. Her er også sjældenheder som: Klokkeensian, brun og hvid næbfrø og rosmarinlyng. Desuden er der fundet 4 arter ulvefod. Her er også insektædende planter som: Vibefedt, liden soldug og rundbladet soldug. Og som kronen på værket fandt man i 1983 mose-post. En dværgbusk, som i Danmark kun vokser her i Råbjerg Mose.[7] Mosen rummer bestande af rådyr og krondyr. Derudover har tranen ynglet i mosen i mange år. Der er ligeledes gode muligheder for at se bl.a. rødrygget tornskade, dobbeltbekkasin, bynkefugl, skovpiber, tinksmede, og mosehornugler. Dagsommerfuglene har gode kår med arter som alm. blåfugl, bølleblåfugl, okkergul randøje, sortåret hvidvinge os moserandøje.[5]
JERUP STRAND
Jerup Strand består af en flad sandstrand med en enkelt klitrække, strandsump og afgræssede enge. Den ligger ud til Kattegat nord for Frederikshavn. Området er privatejet men man kan parkere ved stranden og gå ud på stranden.
Stranden er et spændende sted at besøge for mennesker interesseret i ornitologi, da man både finder ynglefugle, træk- og rastefulge i området bl.a. strandskade, stor præstekrave, rødben og en gang imellem klyder. Jerup Enge er rasteplads for flere svømmeænder, bl.a. pibeand, krikand og gråand. I træktiden ses desuden toppet skallesluger, gravand, strandskade, stor præstekrave, hjejle, strandhjejle, rødben, almindelig ryle, vibe, islandsk ryle, krumnæbbet ryle og dværgryle.
Om vinteren er der flokke af sandløber, der holder til i vandkanten, og man kan være heldig at se mosehornugle, der holder til på engene. Fjeldvåge og blå kærhøg ses også flyve over engene, samt flokke af bjergirisk og snepurv. Små flokke af bjerglærker og enkelte lapværlinger optræder. Vandrefalk er en regelmæssig gæst.
FACILITETER
-
Tilladt bilkørsel
-
God strand til ridning
-
Børnevenlig badestrand
-
Shelterplads med bålplads
-
Interssant for ornitologi-interesserede
Litteraturliste
[1] http://www.eigilholm.dk/Foredrag/Kanon_3_-_1_Skagens_Odde.rev.pdf
[2] https://www.fredninger.dk/fredning/tolshave/
[3] https://www.fredninger.dk/fredning/kalmar-rimmer/
[4] https://www2.blst.dk/nfr/01344.00.pdf
[5] https://www.fredninger.dk/fredning/raabjerg-mose/
[6] https://www2.blst.dk/nfr/01344.00.pdf
[7] https://dofbasen.dk/IBA/lokalitet.php?lokid=6
[8] https://jerupby.dk/wp-content/uploads/2022/03/003plan.pdf