Julemarked i Jeruphallen
- Jerup Borgerforening
- 13. nov.
- 1 min læsning
Julen nærmer sig, og det betyder julemarked i Jeruphallen!
Søndag den 7. december 2025 fra kl. 12.00 til 16.00 inviterer Jerup Landsbycenter til et stemningsfuldt og familievenligt julemarked fyldt med traditioner, hyggelige aktiviteter og fællesskab for store og små.
På programmet:
Indendørs juletræssalg – med gratis levering i Jerup
Salg af æbleskiver, vafler, saft, gløgg og kaffe
Dans om juletræet og besøg af julemanden med godteposer til alle børn under 12 år
Kreativt værksted hvor børn kan lave gratis juledekorationer
Stemningsfulde boder med alt fra julehygge til lokale håndværk
Stadig plads til flere stadeholdere!
Der er stadig plads til flere boder, så hvis du laver julepynt, hjemmebag, håndværk, dekorationer eller bare har noget, du gerne vil dele med lokalområdet, så skynd dig at booke en stand. Et bord koster blot 50 kr., og du booker ved at kontakte Kirsten Hermansen på tlf. 23847028.
For at sikre godteposer til alle børn, opfordrer vi forældre til at sende en SMS til Kirsten på 23847028 senest den 1. december.
Glædelig (for)jul – og på gensyn til julemarked i Jerup!


Kommentarer